Vi ved alle sammen godt, at førstehåndsindtrykket er vigtigt. Andre mennesker danner sig et indtryk af, og en mening om, hvem vi er, allerede 5 sekunder efter de har set os for første gang. Derfor arbejder vi helt naturligt på at skabe et godt førstehåndsindtryk: vi klæder os pænt på, smiler og opfører os pænt. Men vidste du, at en lignende proces finder sted, når folk er ude for at se en bolig?
Hvis du er i gang med at sælge en bolig, så er det vigtigt at vide, at førstehåndsindtrykket også er utroligt vigtigt her. Mange tror ikke, at det umiddelbare indtryk er særligt vigtigt, at det jo ville være irrationelt at træffe en købsbeslutning af den størrelse baseret på de første få sekunder. Men vi mennesker er nu slet ikke så rationelt indrettede, som man skulle tro. Tænk over det: det samme gør sig jo gældende med mennesker. Er det ikke mindst ligeså irrationelt at dømme en person ud fra, hvilken mavefornemmelse vi kunne danne os på de 5 første sekunder? Det kunne jo sagtens være en person der bare har en dårlig dag, men som ellers ville være den perfekte ven eller partner for dig. Der er jo en grund til at vi siger at man ikke skal dømme en bog på dens omslag ? men gør det alligevel. Selv når der er tale om noget rigtigt dyrt, som købet af et hus, så kan vi ikke helt lade være med, at lade førstehåndsindtrykket have en enorm betydning. Derfor er det du, som sælgere eller fremviser, er nødt til at tage seriøst.
Så hvordan sikrer man sig et godt førstehåndsindtryk af en bolig? Det afhænger selvfølgeligt både af boligen og af den potentielle køber. Folk har trods alt forskellig smag, og nogle er mere sensitive end andre. Eftersom du ikke kan komme til at kende alle købere på forhånd, så er dit bedste bud at få boligen til at være så generelt attraktiv som muligt. Det gode i den sammenhæng er, at du så kan bruge din egen mavefornemmelse til at guide dig ? og at du eventuelt kan bede familie og venner om at hjælpe.
Overvej hvad det første den potentielle køber kommer til at se er. Det er nemlig ikke nødvendigvis fordøren. Kan de se noget af boligen fra det sted, de parkerer deres bil? Hvad er det første eller mest opsigtsvækkende de kan se? Du skal sikre dig at dette, uanset hvor umiddelbart ligegyldigt eller ubetydeligt det er, ser godt ud. Hvis de derefter skal åbne en låge, eller gå igennem en have, for at komme hen til fordøren, så sørg også for at disse er præsentable og velholdte.
Sørg også for at have en Tilstandsrapport klar i god tid, så du selv kan gennemgå de områder der er beskrevet i den. Et problem kan sagtens se værre ud end det er. Igen kan du ikke regne med, at en potentiel køber vil bedømme det ud fra karakteren i tilstandsrapporten: hvis det ser slemt ud, så vil det vægte langt tungere i deres beslutning, end det reelt burde.